Kanslergadeforliget 1933

Har du tænkt på at hvad konjunktursvingningerer for noget?

At Danmarks økonomi svinger op og ned så vi nogle gange har flere penge mellem hænderne end andre gange.

Når vi har få penge siger man at der er lavkonjunktur eller krise, og det er der lige nu. Kriser er altså noget som kommer og går, og når der er krise, er det vigtigt at politikerne er i stand til at arbejde sammen på tværs af deres overbevisninger og skabe brede forlig. Det er netop sådan et forlig du skal beskæftige dig med i det følgende.

Kanslergadeforliget 1933

Det var natten mellem den 29. og 30. januar, det var vinter, og det var koldt, men inden for hos statsministeren, den socialdemokratiske Thorvald Stauning, i Kanslergade nr. 10 var der varmt. Rundt omkring bordet sad foruden statsminiser Stauning selv og den radikale udenrigsminister Peter Munch en række af de øvrige repræsentanter for koalitionsregeringen socialdemokratiet og det radikale venstre. Derudover var Madsen-Mygdal, Krag og Hauch fra Venstre også inviteret med til forhandlingerne. I alt sad der 10 personer bænket omkring det bord hvor de nu havde siddet i snart 18 timer uden at komme nærmere en løsning på landets økonomiske problemer.

Thomas Madsen-Mygdal.
Fra Wikimedia Commons.

Thorvald Stauning. Foto: F. Zachariae.
Fra Før og Nu, Historisk, Topografisk
tidsskrift og illustrationsværk
og Wikimedia Common

Peter Munch. Fra Wikimedia

Commons.

Krisen

Det hele startede med børskrakket på Wall Street i New York i oktober 1929 hvor hele den vestlige verden blevet kastet ud i et økonomisk stormvejr fordi USA blev nødt til at trække deres lån tilbage. Derfor havde de lande som Danmark var afhængige af at eksportere til, nemlig Tyskland og England, ikke længere råd til at købe smør og kød fra de danske landmænd. Mange landmænd gik konkurs og var nødt til at sælge deres gårde eller gå på tvangsauktion.

Folk samles på Wall Street NY 1929
efter krakket. Fra
en.wikipedia.org/wiki/File:Crowd_outside_nyse.jpg

Eftersom landmændene ikke længere kunne tjene penge til Danmark, blev landet fattigere. Man havde ikke længere så mange penge mellem hænderne, og folk købte altså ikke så mange vare som før. Derfor behøvede fabrikkerne ikke længere producere den samme mængde vare, og da der ikke var brug for så mange ansatte, blev folk fyret, hvilket gjorde at endnu flere mennesker blev fattige.

Mens de ti politikkere sidder rundt om bordet i den varme stue i Kanslergade, er realiteterne at der er tæt ved 200.000 arbejdsløse i Danmark. Fordi man ikke havde det samme økonomiske sikkerhedsnet som i dag, hvor man kan få dagpenge eller kontanthjælp, børnepenge, boligsikring og gratis læge, stod mange mennesker altså til at miste deres fodfæste i tilværelsen.

Samtidig var overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne gået i hårdknude fordi arbejdsgiverne krævede en lønsænkning på 20 %. Eftersom lønmodtagernes fagforeninger ikke ville acceptere en sådan lønnedgang, opfordrede de deres medlemmer til at gå i strejke. Dette fik i sin tur arbejdsgiverne til at varsle lockout af 100.000 arbejdere.

Det var altså disse fire punkter, landmændenes problemer, arbejdsløshede, det sociale sikkerhedsnet, og konflikten mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, de forskellige parter forgæves havde prøvet at nå til enighed om.

Tilbage til forhandlingsbordet

Det var nu over midnat, og det var blevet den 30. januar. Staunings samlever Auguste Erichsen, der havde opvartet dem med frokost, kaffe, og aftensmad, var for længst gået i seng da mødet brød op. Mens de øvrige i selvskabet stod i entreen og tog deres overtøj på, listede Stauning ind til hende. Forhandlingerne var brudt sammen, og det hele havde været en fiasko – de havde ikke været i stand til at nå til enighed, og nu vidste Stauning ikke hvad han skulle gøre. Augusta, der endnu ikke var faldet i søvn, sagde at han skulle give dem en whisky. Augusta vidste nemlig at der stod en flaske nede i kælderen, så derfor stod hun op, og begav sig i tøfler henover den mørke gårdsplads og ned i den rottebefængte kælder. Da hun kom tilbage i køkkenet hældte hun indholdet fra den snavsede og støvede flaske over på en fin karaffel, og serverede de gyldne dråber for gæsterne. Bagefter gik hun i seng igen, men Ikke længe efter blev hun vækket af en glad og tilfreds Stauning som kunne berette at alt var faldet på plads, og landet var redet fra økonomisk ruin, og det der var værre.

Hvorfor hjalp whiskyen?

Ingen ved den dag i dag hvorfor forhandlingerne fald på plads efter at Augusta serverede whiskyen for selvskabet. Men mit bud er at efter mange ufrugtbare timers forhandlinger hvor parterne hver og især kun havde haft blik for deres egne interesser, gjorde whiskyen stemningen mere venskabelig. I stedet for kun at fokusere på deres egne interesser faldt samtalen på de udenrigspolitiske begivenheder og strømninger i nabolandende som gjorde det særligt vigtigt at nå til enighed.

Problemstillingen du skal arbejde med er altså:

Hvilke udenrigspolitiske begivenheder og udvikling kan have haft indflydelse på parternes ønske om at indgå kompromis?

Når du kan svare på problemstillingen:

Ved du hvad Kanslergadeforliget er og hvad der karakteriserer denne tidsperiode.

Kan du søge oplysninger i multimodale tekster.

Kan du sammenligne krisen i 1930erne med krisen i dag (2008-2012), og diskutere hvilke forhold der er ens og hvilke der er forskellige.